Social kontrol eller negativ social kontrol?

Social kontrol kan beskrives som adfærdsregulering, der sikrer, at bestemte sociale normer opretholdes. Forskellige former for social kontrol findes i alle samfund på tværs af etnicitet, kultur, religion og social status. Det er vigtigt at kunne skelne mellem social kontrol, der bidrager til at opretholde almindelige samfundsmæssige normer og love, og negativ eller ekstrem social kontrol, som hæmmer den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at negativ eller ekstrem social kontrol i daglig tale ofte betegnes slet og ret som social kontrol.

Negativ social kontrol i æresrelaterede konflikter

Negativ eller ekstrem social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter drejer sig om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder af hensyn til familiens ære. Justitsministeriet definerer æresbegrebet således (2016): “Æresrelaterede konflikter forstås i denne sammenhæng som konflikter, der opstår inden for nære, familiære relationer, og hvor konflikten skyldes en opfattelse af, at familiens ære er blevet krænket.” (Regeringens handlingsplan).

Der kan f.eks. være tale om kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil og fritidsaktiviteter. Der kan også gælde sociale relationer, såsom valg af venner, partner eller ægtefælle. Det kan også gælde retten til at bestemme over egen krop. Kontrollen kan udmønte sig som pres, trusler, sanktioner, overvågning og vold.

Kontrollen kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte i form af f.eks. manglende frihed, ligestilling eller mulighed for deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter. I nogle tilfælde kan derfor være tale om en overskridelse af FN’s Børnekonvention og de rettigheder, som børn og unge har i Danmark.

Den negative sociale kontrol kan komme til udtryk som:

• Overvågning, tjek af mobiltelefon, mail osv.
• Krav om bestemt påklædning
• Forbud mod at have fritidsaktiviteter eller et ’almindeligt’ socialt liv, herunder forbud mod at ses med venner af det modsatte køn
• Opfordring til at holde øje med søskende i det offentlige rum
• Trusler, verbal chikane samt psykisk og fysisk vold
• Følelsesmæssigt pres, skyld og skam
• Isolation og eksklusion fra familien eller trusler herom

Handlinger og konsekvenser

Set i forhold til æresrelaterede konflikter, er den sociale kontrol oftest centreret omkring særlige normer for kønsroller, livsstil, fritidsaktiviteter og sociale relationer. Herunder gælder også valg af omgangskreds og ægtefælle mv.

Et eksempel kan være, at unge oplever at blive kontrolleret i forhold til, hvor de opholder sig, og hvem de er sammen med. De kan opleve kun at måtte opholde sig uden for hjemmet ifbm. skole eller arbejde. Eller når de ledsages af andre familiemedlemmer.

At være udsat for disse former for kontrol kan have alvorlige konsekvenser for den unge. Erfaringer fra RED Center viser, at det kan medføre frustration, modløshed, tristhed og stress. Mange unge føler sig nødsaget til at leve et dobbeltliv i et forsøg på at have et almindeligt ungeliv.

Undersøgelser har vist, at de primære udøvere af negativ social kontrol er forældrene, herunder særligt mødrene. Men søskende, den øvrige familie samt familiens og de unges eget sociale netværk kan også spille en rolle (se f.eks. Rapport om unges oplevelser af negativ social kontrol).

Begrundelser og årsager

Udøvelse af negativ social kontrol vil ofte være begrundet i familiens ønske om at passe på deres barn. Begrundelsen kan være, at barnet eller den unge ikke skal risikere at få et dårligt rygte. Begrundelsen kan også være at barnet ikke bliver udsat for dårlig påvirkning eller tilvejebringer en adfærd, der kan skade familiens omdømme. Hensynet til familiens ære er ofte centralt. Da æresbegrebet særligt er knyttet til forestillinger om kvinders ærbarhed og seksuelle adfærd, er unge piger/kvinder oftere udsat for negativ social kontrol end unge mænd.

Mens den negative sociale kontrol oftest skyldes frygt for rygter og sladder, kan årsagen også være uvidenhed. For eksempel kan manglende kendskab om faktiske forhold (om hvad man laver på en lejrskole, hvordan idrætsundervisning foregår mm.) også have indflydelse på karakteren af de restriktioner og begrænsninger, som forældre og evt. andre pålægger børn og unge.

Hvis du er ung og vil vide mere om emnet, kan du besøge red-reach.dk. Hvis du er, eller er i tvivl om du er udsat for negativ social kontrol, kan du kontakte RED rådgivning. Du kan f.eks. skrive anonymt via chat eller brevkasse. Du kan også ringe anonymt på vores døgnåbne hotline – 70 27 76 66.