Yasmins historie
Denne historie er baseret på et interview med ”Yasmin” – en tidligere beboer på RED Safehouse. Enkelte detaljer i historien er udeladt eller ændret for at beskytte Yasmins anonymitet.
Yasmin er født og opvokset i en flygtningelejr i Irak og kom første gang til Danmark som 12-årig. Yasmin har opholdt sig hos RED Safehouse i to omgange, og begge gange flygtede hun fra sin familie, fordi de ville tvangsgifte hende.
Yasmins familie har i flere omgange forsøgt at tvinge hende til at gifte sig med forskellige fætre og venner af familien. Yasmin oplevede også, at hendes friere virkede ligeglade med, at hun blev tvunget ind i ægteskabet med dem mod sin vilje.
De første par gange lykkedes det Yasmin at overtale familien til at ophæve forlovelserne, men herefter blev familien mere og mere voldelige og truende, når hun forsøgte at protestere imod deres planer. Til sidst var Yasmin derfor nødt til at flygte fra sin familie for at undgå at blive tvangsgift.
Hver gang hun flygtede, ændrede Yasmins familie fuldkommen opførsel – de sagde, at de savnede og elskede hende, og de lovede, at hvis hun bare kom hjem igen, så skulle hun nok få lov til at leve sit liv, som hun selv ville, og de ville aldrig forsøge at tvangsgifte hende igen. Men lige så snart Yasmin flyttede hjem igen, stod der altid endnu en frier klar, og volden og truslerne blev voldsommere og kontrollen strammere for hver gang, hun stak af fra familien.
Første gang, Yasmin flygtede, var det hendes læge, som hun i sin magtesløshed til sidst fortalte om sine problemer med familien, og lægen fortalte hende om muligheden for at flygte til RED Safehouse. Yasmin havde flere gange forsøgt at få sine søskende og andre familiemedlemmer til at bakke sig op, fordi hun tænkte, at hvis hun havde flere bag sig, ville hendes forældre måske indse, at det, de gjorde, var forkert. En aften betroede hun en af sine søstre, at hun overvejede, om flugt fra familien måske var hendes sidste udvej:
Og så sagde hun til mig: ’Ved du hvad, jeg synes hellere, at du skal
hænge dig selv end at stikke af hjemmefra’. Og hun var faktisk den
eneste, jeg havde følt, at jeg kunne tale med. Nu havde jeg jo ingen.
Før jeg kom på RED Safehouse var jeg bare en forvirret, usikker pige.
Jeg anede ikke, hvad der lå foran mig, andet end at jeg vidste,
at det liv, som min familie havde valgt til mig, det ville jeg bare ikke.
Men i dag har jeg selvtaget kontrollen over mit eget liv– Yasmin, 22 år
Yasmin fortæller, at hendes ophold på RED Safehouse både har hjulpet hende til at udvikle sig personligt, men også til at lære at kunne klare sig på egen hånd og være økonomisk selvstændig:
Først og fremmest har jeg fået hjælp til at blive mig selv – hjælp til at
finde ud af, hvad mine værdier er, og hvad det er, jeg gerne vil. Og så
har jeg fået hjælp til sådan noget med at få styr på min egen økonomi
– det har jeg førhen været rigtig dårlig til. Mens jeg boede hjemme,
skulle jeg ikke tænke på noget som helst. Der fik jeg jo slet ikke lov til
at være selvstændig. Det med at kunne klare sig som individuelt
menneske – unge danskere gør det så snart, de er 16-18 år, men det
gør vi jo ikke, selv når vi er 30.
Udover sikkerheden og den professionelle hjælp til at komme videre i sit liv, fremhæver Yasmin oplevelsen af at være i samme båd som de andre beboere, som noget af det vigtigste ved at bo på RED Safehouse:
Jeg fik noget fællesskab her. Jeg opdagede, at jeg ikke var den
eneste, der havde haft problemer i min familie, og at der faktisk også
var andre, der havde oplevet værre ting end mig. Så jeg kunne se, at
jeg ikke skulle gå og sige til mig selv, at jeg måtte være en dårlig pige,
når jeg sådan kunne finde på at stikke af fra min egen familie – nogle
gange er man bare nødt til at komme videre og tænke på sig selv.
Yasmin ved, at hun ikke ville være dér, hvor hun er i dag, hvis det ikke havde været for RED Safehouse:
Før jeg kom på RED Safehouse var jeg bare en forvirret, usikker pige,
der ikke vidste, hvor livet tog mig hen. Jeg anede ikke, hvad der lå
foran mig, andet end at jeg vidste, at dét liv, som min familie havde
valgt til mig, det ville jeg bare ikke. Men andet vidste jeg ikke – jeg
vidste ikke engang, om jeg ville være levende eller død om en måned.
Men i dag har jeg selv taget kontrollen over mit eget liv.
RED Safehouse hjalp Yasmin med at finde et sted at bo, og har siden fulgt op på, hvordan det går med hende:
De er faktisk ligesom en slags familie for mig – det er dem, jeg tager
kontakt til, når jeg har det svært. Jeg kan jo ikke ringe til min mor og
sige: Mor jeg har ikke sovet hele natten, fordi jeg har tænkt på dét og dét.
I dag har Yasmin en smule kontakt til sin mor og sine yngre søstre, men ikke til hendes far og brødre, som hun stadig er bange for. Familien ved ikke, hvor hun bor.
Hvis Yasmin skulle give et godt råd til andre, som overvejer at flygte fra en truende og kontrollerende familie, er hun ikke i tvivl:
Du skal ikke tænke på andre end dig selv lige der: Hvad vil du gerne
have, og hvad vil du ikke have? Hvis din familie har valgt for dig og er
ligeglade med dine ønsker og din vilje, så er der ikke mere, du kan
hente fra din relation til dem. Så er de fortid, og så bliver du nødt til at
komme videre. Men der sker intet, medmindre du selv tør tage
skridtet.