Hotline, ring til os anonymt tlf. 70 27 76 66
RED Family Shelter er et specialiseret krisecenter med tilbud om sikkerhed, støtte og rådgivning til familier udsat for æresrelaterede konflikter. Her kan både enlige forældre, par og familier med børn få beskyttelse og hjælp.
På krisecentret vil jeres familie være i sikkerhed, og I bliver indkvarteret i lejligheder eller værelser alt efter behov. Krisecentret har hemmelig adresse og udvidede sikkerhedsforanstaltninger, og der udarbejdes en risikovurdering og individuel sikkerhedsplan for jer ved ankomst. I tilrettelægger i samarbejde med jeres team bestående af en socialrådgiver og en pædagogisk medarbejder individuelle mål, der bl.a. kan indebære hjælp til uddannelse, beskæftigelse og praktiske forhold. I tilbydes en specialiseret rådgivningsindsats med bl.a. samtaleforløb med fokus på bearbejdning af æresmotiveret vold og kontrol og forebyggelse af ny vold.
Krisecentret er placeret i Midtjylland og modtager beboere fra hele Danmark. Byen tilbyder gode rammer for børnefamilier med skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og et aktivt foreningsliv samt nem adgang til offentlig transport.
Er du og din familie udsat for vold eller kontrol på grund af ære, kan vi hjælpe jer med et sikkert sted at opholde jer.
Kontakt os direkte på tlf.:
55 78 20 08
Kontakt evt. vores døgnåbne hotline ved akutte tilfælde på tlf.:
70 27 76 66
Skriv til os anonymt via chat eller online brevkasse her


På RED Family Shelter er børnefagligt personale med specialviden om vold og børn tilknyttet, som varetager psykosocial støtte til børnene under opholdet. Hvert barn får deres egen børnekontaktperson, der følger barnets forløb. Det børnefaglige personale har samtaler med børnene enkeltvis og i grupper, hvor børnene kan spejle sig i hinanden. De arrangerer også alderssvarende aktiviteter, der styrker børnenes sociale færdigheder. For de børn, der midlertidigt ikke kan være i institution, tilbydes der leg, læring og undervisning på krisecentret.

• Krisecenter med hemmelig adresse, videoovervågning, alarmer, dørluk og andre sikkerhedsforanstaltninger
• Hver beboer tildeles et team bestående af en socialfaglig medarbejder og en socialrådgiver, der sammen med beboeren tilrettelægger mål for den enkeltes ophold. Der udfærdiges opholdsplan, og det er muligt at få hjælp med beskæftigelse, uddannelse mm.
• Hvert barn tildeles egen børnekontaktperson, der tilbyder psykosocial støtte via faste samtaler og andre alderssvarende aktiviteter
• Specialiseret rådgivningsindsats i form af bl.a. samtaleforløb med fokus på at bearbejde oplevelser med æresmotiveret vold og kontrol
• Leg- og læringsaktiviteter og undervisning for børn, der af sikkerhedsårsager i en periode ikke er i institution
• Der udarbejdes risikovurdering og laves sikkerhedsplan for alle beboere
• Alle beboere kan tilbydes gratis psykologforløb og/eller fysisk traumebehandling
• Der tilbydes efterværn ved fraflytning

RED Family Shelter har døgnåbent og tager i mod borgere fra hele landet.
Kontakt os direkte på tlf.:
55 78 20 08
e-mail:
family@red-center.dk
Kontakt evt. vores døgnåbne hotline ved akutte tilfælde på tlf.:
70 27 76 66
![]()
RED Center har over 20 års erfaring med at drive safehouses og krisecentre for personer udsat for æresrelaterede konflikter. Med åbningen af RED Family Shelter udvides indsatsen til også at omfatte familier med børn.
Læs mere om RED Center.
© RED Center 2026 - Privatlivspolitik