Hassans historie

Denne historie er baseret på et interview med ”Hassan” – en tidligere beboer på RED Safehouse. Enkelte detaljer i historien er udeladt eller ændret for at beskytte Hassans anonymitet.

Hassan er 25 år og 2. generationsindvandrer fra Irak. Gennem hele Hassans barndom fyldte skolen enormt meget i hjemmet. Hassans forældre havde en klar ambition om, at han skulle blive en højtuddannet læge, så de kunne vise ham frem over for venner og bekendte og imponere resten af familien i Irak.

Hassans forældre var bange for, at hans danske klassekammerater ville gøre ham til ”en dårlig muslim”, så han fik ikke lov til at tage ud med sine venner, og han blev socialt isoleret. Hassans dagligdag bestod derfor mere eller mindre i at stå op, gå i skole, komme hjem fra skole, bede, spise og lave lektier.

Havde det ikke været for RED Safehouse, havde jeg været på
genopdragelsesrejse hos min farfar i Irak.– Hassan, 25 år

Hassan var bange for sin far, der kunne finde på at slå Hassan eller låse ham ude, hvis han ikke fik topkarakterer i skolen. Truslen om at blive sendt på genopdragelse var også tilbagevendende:

De truede mig med, at de ville sende mig hjem til min bedstefar i Irak,
for så kunne han tæske mig dernede, uden at der var nogen, der
kunne sige noget til ham.

Så snart Hassan blev færdiguddannet var det planen, at han skulle tvangsgiftes med en pige fra hjemlandet. Kravene til hans uddannelse kom dog i første række, og det fremtidige ægteskab nåede derfor ikke at fylde så meget i de kampe, Hassan havde med sine forældre.

Jo ældre Hassan blev, jo højere blev forældrenes forventninger til ham, og jo strengere blev de regler, han måtte leve under. Selvom det gik ham meget på, gjorde han i mange år som forældrene sagde, fordi han ikke turde tage konflikten med dem. Men som tiden gik, og han kom op i de højere klasser, fik han sværere og sværere ved at følge med i skolen, og da han en dag kom hjem med mindre gode karakterer blev Hassans far meget vred:

Han sagde til mig: Det er sidste gang, du kommer med sådan noget
her! Næste gang du kommer med det samme, eller hvis det ikke er 12
eller 10 hele vejen ned, så bliver du smidt ud af huset!

Hassan havde altid skjult situationen derhjemme for sine lærere i skolen. Han vidste, at hvis lærerne f.eks. bragte sagen op på et forældremøde, ville hans forældre benægte alt, og så snart de kom hjem, ville Hassan blive straffet for at have talt over sig.

Til sidst skrev Hassan dog en mail til sin studievejleder og fortalte om sine problemer, og studievejlederen satte ham i kontakt med RED Safehouse. I starten syntes Hassan, at det virkede meget voldsomt at skulle tage kontakt til et opholdscenter:

Det tænkte jeg, at jeg aldrig ville kunne gøre mod mine forældre

Til sidst kunne Hassan ikke se andre udveje.

Hele vejen i toget derhen og de første dage på RED Safehouse var Hassan bange for, at han havde taget en forkert beslutning og måske burde vende hjem til sine forældre. Det var første gang i hans liv, at han var væk hjemmefra, og det var skræmmende. Men inderst inde vidste han godt, at der ikke var nogen vej tilbage:

Hvis jeg tog hjem, ville det hele bare starte forfra. Jeg var blevet smidt
ud af skolen, fordi jeg havde alt for højt fravær, og jeg havde heller
ikke taget mine eksaminer, og alt det ville mine forældre jo finde ud af,
og så ville det hele gå op i kaos!

Efter et par dage begyndte Hassan stille og roligt at vænne sig til livet på RED Safehouse og han faldt bedre og bedre til. Han boede dér igennem længere tid, og beskriver sin tid på RED Safehouse som afslappende og sjov:

Vi snakkede, så film og hørte høj musik, og tog også i byen sammen.
Hvis du gik ned i køkkenet for at tage en kop te, så mødte du ofte fem
personer, der sad og spillede Ludo, og så kunne man lige sige noget
sjovt eller sætte sig sammen med dem, hvis man havde lyst.

Det er fedt, at personalet på RED Safehouse forstår dine problemer
og kan hjælpe dig med dem.

I dag bor Hassan for sig selv og han er begyndt at studere igen. Han føler endelig, at han har fundet sin rette uddannelse. Efter flugten fra sin familie har Hassan fået større frihed i sit liv. Han kan selv vælge, hvad han vil lave og om han har lyst til at have en kæreste. Hassan er ikke i tvivl om, at opholdet på RED Safehouse har haft afgørende betydning for ham:

Havde det ikke været for RED Safehouse, havde jeg været på genopdragelsesrejse
hos min farfar i Irak, og slæbe sten eller et eller andet.

Hvis Hassan skal fortælle andre unge, der står i samme situation og overvejer at flygte fra deres familie, om RED Safehouse, vil han gerne fremhæve sikkerheden og det sociale mellem beboerne på centret:

Det er jo det sikreste sted i Danmark! Og der er et godt socialt samvær med folk, så man kommer ikke til at kede sig. På de fleste andre centre sidder man som regel for sig selv, men her er der mange på ens egen alder, som kommer fra den samme baggrund. Samtidig er det fedt, at personalet her på RED Safehouse forstår vores problemer, og de kan hjælpe dig med dem.